Ledersparring, team og organisation

 

UDVIKLING OG LÆRING FOR LEDERE, TEAMS OG ORGANISATIONER

VIL DU NOGET NYT

.. KOMMER DU OGSÅ PÅ ARBEJDE

 

Det er en grundlæggende forståelse, at al forandring starter hos dig selv. Hvis du vil noget andet, skal du gøre noget andet end det du plejer. Derfor er alle forløb som udgangspunkt tilrettelagt som aktionslæringsforløb, hvor du / I undervejs bliver udfordret til at gøre noget andet. Det er nemlig sådan, at vi lærer bedst i vores daglige praksis og når vi bliver sat i en situation, hvor vi gør den til genstand for refleksion.

LEDER

Jeg tilbyder ledelsessparring og coaching i forhold til den hverdag og virkelighed, du som leder står i.Temaerne for sparringen aftales undervejs, og er altid relateret til de aktuelle udfordringer du og din virksomhed står overfor. Sammen skaber vi rummet for de refleksioner, der gør, at du kan knytte handling på og dermed føre tankerne ud i virkeligheden. Derfor kalder jeg også sparringen for professionelle dialoger. Mellem samtalerne vil vi aftale forskellige opgaver, som du skal prøve af i din hverdag og på denne måde arbejde med udviklingen af din tilgang og effektuering af ledelse.

HVORNÅR SKAL DU BRUGE LEDERSPARRING?

Ligesom du kører din bil eller din cykel til servicetjek, kan det også være en rigtig god investering at få et eftersyn på din ledelsespraksis. Ikke at det nødvendigvis skal være galt før, men ligesom cyklen der har fået justeret gearene, det rigtige dæktryk og smurt de bevægelige dele, kører det hele lidt lettere efter et sparringsforløb. På den måde kan du lægge energien det helt rigtige sted, og skabe merværdi for dig og din virksomhed. Sammen finder vi de helt rigtige løsninger for dig.

 

Så ledersparring er noget for dig:

 

  • Når du har lyst til at udvikle dig som leder, få nye perspektiver på og konkrete værktøjer til ledelsesopgaven.
  • Når du ønsker en udviklende feedback på din ledelsespraksis
  • Når du har konkrete udfordringer med ledelse af medarbejdere eller samarbejde med peerledere
  • Når du har brug for støtte til at prioritere opgaver eller måske balancen mellem privat- og arbejdsliv
  • Når du skal igang med forandringsprocesser i organisationen
  • Når du har brug for input til nye mål for dig selv, dit team og din virksomhed

 

 

TEAM

Teamsamarbejde handler i bund og grund om at bringe de rigtige kompetencer og personer med det rigtige drive i spil på det rigtige tidspunkt, i forhold til den fælles opgave, der skal løses. Jeg hjælper med at skabe rammerne for et mere effektfuldt teamsamarbejde og gennem en række gennemarbejdede og afprøvede øvelser arbejdes der med opmærksomhed på den læring, som skal sikre løbende udvikling og justering af teamsamarbejdet. Forløbet tilrettelægges altid ud fra de ønsker og behov, I som virksomhed har til udvikling af teamsamarbejdet. Forløbet kan, hvis det ønskes, arrangeres så det også får karakter af socialt arrangement. Det kan det fordi vi, når vi skaber gode relationer også trækker det med ind i den måde vi arbejder sammen på i hverdagen.

 

ORGANISATION

Hvad enten organisationen står overfor store kulturelle

eller mindre strukturelle forandringer er det afgørende, at

der er lagt den rigtige strategi. Jeg hjælper virksomheder med at spore sig ind på, hvad der er den rigtige vej at gå for lige netop jer, og hvad der skal til for at nå i mål.

NEWS & EVENTS

 

 

Lederkursus i efteråret 2018 er netop afsluttet. Nyt hold i foråret 2019.

Vil du med?

 

 

 

 

 

CONTACT DETAILS

 

Hornevej 1, Tornby

9850 Hirtshals

+45 2095 4280

FOLLOW US

Du kan også finde mig på LinkedIn.

Tænkepause for ledere med ro, refleksion og resiliens i Montserrat. Se mere på jensenoghansen.dk

Copyright @ All Rights Reserved